Nyheder
Jobs


Dagrofa puffer rival væk og får enorm ordre



Fredag den 8 november 2019 kl. 09:31 - Kilde: Børsen

Koncernchefen for Dagrofa har fået blod på tanden af en ny kontrakt, der skulle have en samlet værdi på over 500 millioner kroner.

Den pressede dagligvarekoncern Dagrofa skal forsyne tankstationerne i Q8-kæden med varer.

Ifølge Børsens oplysninger har aftalen, som løber fra marts og tre år frem, en samlet værdi på over 500 millioner kroner.

- Det giver os blod på tanden i forhold til det, som vi gerne vil, og det beviser, at vi har fat i noget. Det er en meget, meget vigtig aftale for os, siger Tomas Pietrangeli til avisen. Han er Dagrofas koncernchef.

Gennem 20 år har opgaven ellers ligget hos konkurrenten Reitangruppen, som blandt ejer Rema 1000 og 7-Eleven.

Men nu er det op til Dagrofa, der allerede nu leverer madkoncepter til Joe & the Juice og Cofoco. Erfaringerne derfra vil koncernchefen nu drage nytte af i arbejdet med de 107 tankstationer og 133 udemandede servicestationer.

Dagrofa tabte sidste år mere end 600 millioner kroner. 

LÆS OGSÅ: Dagrofa sender ny direktør ind i koncernledelsen


Link til artikel på Børsen

Forrige  Til oversigten  Næste
Søgte du web-udgaven af detailfolk.dk? – klik her