Nyheder
Jobs


Coronakrisen gør butikkernes husleje til et stridspunkt


Foto: detailfolk.dk
Torsdag den 26 marts 2020 kl. 09:44 - Kilde: Finans

En armlægning mellem butikskæder og udlejere kan være under opsejling. Allerede nu stopper Bestseller for betalingen af husleje.

Få uger inde i coronakrisen, som ingen kender slutdatoen på, er flere detailvirksomheder nu så hårdt spændt for, at deres udlejere ikke kan være sikre på at se den næste husleje.

Situationen er ekstra tilspidset, fordi pengene fra regeringens støttepakker endnu ikke er delt ud, skriver Finans.

Ifølge den administrerende direktør i Ejendom Danmark - en erhvervsorganisation for ejere af administratorer af ejendomme - gælder det om at starte en dialog.

- Vi opfordrer til, at de ejere og udlejere, som har mulighed for det gennem individuelle løsninger, giver mest mulig kredit - og dermed likviditet til erhvervslejere, siger til til Finans.

Bestseller dropper huslejen

Allerede nu har Bestseller underrettet sine udlejere om, at de ikke får udbetalt husleje fra 1. april. Det fremgår af et brev fra modekoncernens finansdirektør, Thomas Børglum Jensen, som Ekstra Bladet har fået fat på.

- På grund af lukning af storcentre, kritiske tab af omsætning for de enkelte butikker, og for at bakke op om myndighedernes anbefalinger, samt beskytte vores medarbejdere og kunder, har vi valgt at lukke vores fysiske butikker indtil videre. Derfor ser vi os nødsaget til at standse huslejebetalingerne foreløbigt, skriver han.

- Da hjælpepakker i forhold huslejebetaling og faste udgifter endnu ikke er implementeret, ønsker vi en dialog med vores udlejere om betalingen i den kommende periode, hvor butikkerne er lukkede, uddyber Thomas Børglum Jensen til DR.

I regeringens hjælpepakke kan virksomheder få fuld kompensation for huslejen for de butikker, som er omfattet af forbud. Ved frivillige lukninger kan man få dækket op til 80 procent.

LÆS OGSÅ: Kritiserer Bestseller efter stor fyringsrunde


Link til artikel på Finans

Forrige  Til oversigten  Næste
Søgte du web-udgaven af detailfolk.dk? – klik her