Nyheder
Jobs


Digitalt koks: Intetanende kunde betaler for en andens varer


Foto: detailfolk.dk
Fredag den 7 juni 2019 kl. 11:38 - Kilde: Finans

En terminal i supermarkedet fangede en kundes mobiltelefon og trak penge fra hans konto. Det er sket før.

Da Peter Munk for nylig tjekkede sin konto opdagede han en fejl, skriver Finans.

Der var trukket to beløb efter et besøg i den lokale Rema 1000, selvom han kun havde betalt en enkelt gang oppe ved kasse. Troede han.

Med overvågningsbilleder fra Rema 1000-butikken blev mysteriet opklaret. Peter Munk havde ved en fejl betalt for en anden kundes vare, fordi en terminal havde opfanget et signal fra betalingsappen My Wallet, som han har installeret på sin telefon.

Rema 1000-butikken, der ligger i Skive, har givet Peter Munk pengene tilbage. Ifølge butikschefen er der sket lignende fejl et par gange før.

Hverken Nets eller terminalleverandøren Verifone er klar til at tage ansvaret, skriver Finans. På Rema 1000’s hovedkontor går it-chefen nu videre med sagen.

LÆS OGSÅ: Første discountkæde tester succes-app


Link til artikel på Finans

Forrige  Til oversigten  Næste
Søgte du web-udgaven af detailfolk.dk? – klik her